Søg på Supplement
SUPPLEMENT kursusudbudØkonomi Og Regnskab Bogholderi for begyndere – og opfriskning (4 aftener)

Økonomi Og Regnskab

Bogholderi for begyndere – og opfriskning (4 aftener)

- GRUNDLÆGGENDE KURSUS I BOGHOLDERI

Måske har du tænkt på at udvide dine faglige kompetencer? At forbedre dine muligheder på arbejdsmarkedet? Sidder du med opgaver, der har med bogholderi – regnskab og økonomi – at gøre, men savner faglige forudsætninger for at udføre dem optimalt? Dette kursus i bogholderi giver dig chancen for at få styr på – eller måske genopfriske – debet og kredit én gang for alle.

Alle de grundlæggende forhold i bogholderiet bliver behandlet. Regnskabets hoveddele (resultatopgørelse og balance), kontoplanens opbygning, kontering i debet og kredit, daglig bogføring, afstemning af kasse og bank, moms, løn og skat m.m.

Undervisningen er uafhængig af, hvilket bogførings-/regnskabssystem, der benyttes.

Udbytte

Efter kurset i “Bogholderi for begyndere- og opfriskning” vil du være i stand til at

  • forstå sammenhængen mellem bogholderiet og regnskabet
  • følge bogholderiet fra bilag til færdigt regnskab
  • kende til kontoplanens opbygning og funktion
  • kontere på de rigtige konti
  • håndtere debet og kredit
  • afstemme kasse og bank
  • bogføre moms, løn og skat

Kort sagt at kunne føre et simpelt bogholderi

Målgruppe til kursus i bogholderi

Dette kursus henvender sig til medarbejdere med ingen eller kun ringe erfaring med bogholderi – eller som har behov for opfriskning af tidligere viden.

Kursus indhold

Vores kursus i bogholderi for begyndere indeholder:

  • Fra bilag til færdigt regnskab
  • Kontoplan – rygraden i bogholderi
  • Debet og kredit – omkostninger og indtægter – aktiver og passiver
  • Finansbogholderi/hovedbog – debitorer/kreditorer
  • Afstemning og kontrol
  • Kort om: Moms – Løn – Skat