Søg på Supplement
SUPPLEMENT kursusudbudØkonomi Og Regnskab Knæk et regnskab
Åbent Kursus

Åbent Kursus

Knæk et regnskab

- REGNSKABSKURSUS I REGNSKABSFORSTÅELSE OG REGNSKABSANALYSE

Økonomi for ikke-økonomer.

Forventes det af dig, at du skal kunne forstå og tale med om regnskaber på et rimeligt niveau? Skal du kunne gennemskue, hvad der gemmer sig bag tallene og ordene i en Årsrapport?

Er det vigtigt for dig at læse og fortolke dine kunders, konkurrenters og leverandørers – og ikke mindst din egen virksomheds regnskaber?

Taler revisorer og økonomifolk hen over hovedet på dig ved møder?
Og savner du lidt styr på de mange begreber indenfor regnskabsforståelse og regnskabsanalyse som egenkapitalens forrentning, EBIT, afskrivninger, immaterielle anlægsaktiver, kortfristet gæld og de mange andre begreber – og sammenhængen i mellem dem?

Så er vores regnskabskursus “Knæk et regnskab” om regnskabsforståelse noget for dig.

Undervisningen i vores regnskabskursus er i høj grad båret af case-eksempler for at få en bedre praktisk regnskabsforståelse. I tæt dialog med deltagerne i en ukompliceret – og underholdende – form. Eksemplerne er hentet fra forskellige virksomhedstyper og brancher. Især danske virksomheder og organisationer, men også internationale bliver berørt.

Som deltager på det her regnskabskursus får du – gratis – en komplet oversigt over alle væsentlige begreber fra regnskabets verden. Ifølge mange tidligere kursister en uundværlig oversigt, når det gælder om at fastholde de mange facts fra undervisningen.

Udbytte ved “Knæk et regnskab”

Efter dette regnskabskursus vil du være i stand til at

  • Have indsigt i årsrapportens betydning for læsning af regnskabet
  • Forstå sammenhængen i regnskaber
  • Foretage regnskabsanalyser på er rimeligt niveau
  • Kende til regnskabsmæssige nøgletal
  • Stille og formulere relevante spørgsmål til regnskabets ”varme punkter”
  • Kort sagt: Begå dig, når der i virksomheden tales om regnskaber

Målgruppe for deltagere på “Knæk et regnskab”

Ledere og medarbejdere, der arbejder med regnskab – uden at have en uddannelse inden for området, og som dermed har behov for en øget regnskabsforståelse. For eksempel virksomhedsejere, jurister, ingeniører, marketingfolk etc.

Der er ikke tale om et bogholderikursus.

Indhold til regnskabskursus

Regnskabskurset “Knæk et regnskab” giver dig en grundlæggende viden om regnskabsforståelse og regnskabsanalyse:

  • Regnskabsregler og -principper med udgangspunkt i Årsregnskabsloven
  • Regnskabets opbygning og indhold
  • Påtegninger og beretninger – hvordan læses de?
  • Afskrivningers betydning for regnskabsresultat og egenkapital
  • Regnskabets “varme punkter”

Kurset Knæk et regnskab er baseret på caseeksempler.

Ved to dages kursus suppleres blandt andet med:

  • Udarbejdelse og brug af nøgletal (case opgave)
  • Metoder til analyse og rensning af årsrapporten
  • “Blinkende lygter” Faresignaler i regnskabet
  • Regnskabsanalyse (case opgave)
  • Virksomheders værdi contra regnskabers tal, blandt andet Børskurser
  • Nyere begreber og tendenser i regnskaber, herunder
  • Finansiel gearing
  • Working Capital
  • Supplerende regnskaber
  • Intellektuel Kapital

Vores regnskabskursus “Knæk et regnskab” gennemføres også på engelsk for kurser rekvireret af en enkelt virksomhed.

Kurset i regnskabsforståelse varighed

“Knæk et regnskab” kan med fordel gennemføres over 1-2 dage med max. 16 deltagere.