Søg på Supplement
SUPPLEMENT presse Det coachende Jobcenter

Det coachende Jobcenter

Medarbejderen i et jobcenter skal på en gang være administrator og sagsbehandler (komplekse love og regler) og rådgiver for de jobsøgende (af yderst forskellige karakterer). Det er ikke nogen nem opgave!

Arbejdet kan gøres endnu mere effektivt, hvis jobcentrets medarbejdere føjer coachingteknikker til deres kompetencer. En medarbejder skal ikke være coach for sine klienter, men kunne nogle af teknikkerne for at skabe bedre resultater med de jobsøgende – og en mindre stressende hverdag for sig selv og sine kolleger.

Kurset gennemføres med korte oplæg og intensive praktiske øvelser, der sætter kursisterne i stand til at afdække jobsøgernes potentiale. Det skaber et endnu bedre grundlag for at betjene borgerne på en hensigtsmæssig og ikke mindst økonomisk forsvarlig måde.

På kurset arbejdes bl.a. med grundlæggende psykologi, spørgeteknikker, coachingsystematikker og hjælp til selvhjælp.

Kurset har været gennemført i Jobcenter Ringkøbing-Skjern, og ledere og medarbejdere har vurderet udbyttet af kurset således:

“Jordnært og brugbart. Medarbejderne har haft udbytte af det.
Tiden og pengene er givet godt ud.”

Ivan Thomsen, Jobcenterchef og Sheila Vestergaard, Afdelingsleder

Der er muligheder for at søge økonomisk støtte til gennemførelsen af kursusforløbet.

Yderligere informationer fås hos Finn Kistrup fk@supplement.dk eller telefon 21 60 14 17.