Søg på Supplement

Undervisningsteknik Og Præsentationsteknik

Bliv en bedre underviser

- KURSUS I UNDERVISNINGSTEKNIK: LÆR FRA DIG, SÅ DET VIRKER!

At planlægge og gennemføre god og kvalificeret undervisning kræver hverken is i maven eller nerver af stål, men det kræver kendskab til en række konkrete værktøjer og undervisningsteknikker. En solid faglig viden er et godt udgangspunkt for dig, som skal undervise, men det er ikke altid nok. God undervisning kræver også, at du kan ramme dine deltageres vidensbehov og motivere dem til læring. På dette kursus i undervisningsteknik lærer du hvordan du kan fange dine deltageres opmærksomhed – og holde den, og  hvordan du kan gøre dig forståelig, også selv om stoffet er komplekst.

Inspirerende og relevant undervisning er de fleste underviseres ambition, men desværre er udfaldet ofte langt fra målet. Ikke fordi viljen mangler, men fordi mange ikke ved hvordan man gør. Dette kursus i undervisningsteknik er skræddersyet til dig, som ønsker at skabe levende undervisning med læreprocessen i centrum, og være i stand til at nyde det. Det skal være sjovt at undervise!

Kursets formål er, at give deltagerne kendskab til værktøjer i moderne undervisningsteknik, samt at forbedre og effektivisere deltagernes egen undervisningsteknik ved hjælp af træning og konstruktiv feedback. Alle deltagere vil derfor i løbet af dette kursus få mulighed for selv at holde et kort oplæg, som vil blive videofilmet og kommenteret af underviseren og de øvrige deltagere.

Målgruppe til kursus i undervisningsteknik

Alle ledere og medarbejdere, der varetager formidlings- og undervisningsopgaver som et led i deres hverdag og som ønsker at udvikle og forbedre egen undervisningsteknik. Et kursus i undervisningsteknik - lær fra dig, så det virker!

Kursusindhold

  • Hvad skal der til, for at voksne kan og vil lære?
  • Definer formålet – planlægningens vigtigste grundsten
  • Find dine deltageres vidensbehov med kompetencemodellen
  • Modstand mod læring
  • Motivation – skab energi til læring
  • Håndtering af “besværlige” kursister
  • Forståelsesværktøjer – vejen til flere aha-oplevelser
  • Kom ud over rampen – præsentationsteknik der virker
  • Retorik og kropssprog

Kursets varighed

Kurset i undervisningsteknik kan med fordel gennemføres som eksternat over 2 dage med max. 16 deltagere.

Kurset kan også gennemføres som webinar.

TIP OG TRICKS TIL GOD UNDERVISNINGSTEKNIK

  • Et helt basalt trick til god undervisningsteknik er at komme i RIGTIG god tid, så pc og al teknik er på plads, inden deltagerne ankommer. Det giver dig tid til at gå op i døren og hilse på deltagerne, når de ankommer.
  • Lav en tydelig kontrakt for forløbet – både på udbytte og deltagelse (pausers varighed, håndtering af spørgsmål m.v.)
  • Det er også vigtigt for god undervisningsteknik, at du undgår at starte på en undskyldning (ala ”Vi har desværre ikke haft så meget tid til at forberede os…”. Det giver mere bekymring og er en barriere for læring. Lige som vi til private fester ofte får helt ondt af onklen med ”Nu er jeg jo ikke den store taler…” Empati gør at vi bruger flere kræfter på at føle med underviserens ubehag end på at lære. Det er uhensigtsmæssigt og ikke effektiv undervisningsteknik.
  • Hvis der er slides, animationer eller information, som du havde overset/glemt, så undgå også formuleringen ”jeg glemte at nævne at…” – det skaber utryghed hos dit publikum. Sig hellere ”Jeg vil i øvrigt også nævne at…”
  • Rens ud i dit sprog så unødvendige ”usikkerhedsord” som ”prøve”, ”forsøge”, ”tror”, ”måske” og ”vist nok” undlades.
  • F.eks.: ”Jeg vil lige prøve at forklare jer hvordan… ” og ”Jeg tror måske, at vi skal kigge på den model herovre til højre”. Samme ord bør dog anvendes, hvis det er vigtigt at understrege et forbehold eller en usikkerhed om et givent forhold: ”Vi vil forsøge at blive færdige inden årets udgang, men det er endnu uvist om det lykkes”.
  • Hvis der er deltagere, som rækker hånden i vejret for at stille spørgsmål, så VENT med at give dem ordet til du har færdiggjort den arbejdsgang, du er i gang med at præsentere. Måske når du at få besvaret spørgsmålet i din forklaring. Du skal med andre ord ikke lade dig afbryde – da du risikerer at tabe resten af dit publikum. Du må dog meget gerne lige nikke til den spørgende, så hun ved, at du har set hende. Det er både god stil og god undervisningsteknik.
  • Ved de store forsamlinger er dine slides projekteret op i en højde, der gør det umuligt for dig at nå, og derfor vælger mange at bruge en pointer (den lille røde lysprik). En pointer kan være et smart redskab til effektiv undervisningsteknik – men undgå at den danser rundt på dit slide. Ofte bevæger vi pointeren med vores egen øjne (eksempelvis hvis vi læser en sætning højt – så kører pointeren hen oversætningen, mens vi læser). Pointeren skal hjælpe dine deltagers øjne – ikke dine. Den skal stå stille ud for den kasse/tekst du vil have dine deltageres øjne/opmærksomhed rettet mod. Ellers skal den være slukket.
  • Ved de store forsamlinger skal du IKKE have fingrene i din computer. Du skal kun bruge slideskifteren. Du kan overveje at lave en række ”screen dumps”, der illustrere den guidede tur rundt i SP – uden at du behøver at skulle bruge hverken tastatur eller mus.
  • PowerPoint-præsentationer har den ulempe ift. effektiv undervisningsteknik, at der ikke er noget visuelt varigt i lokalet til at støtte kursisternes hukommelse. Et godt supplement kan derfor være en tavle, flipover eller whitebord til opsamling af de vigtigste punkter eller til program.
  • Hvis du i dine slides eller på tavle skal vise før/nu, så sæt ”før-billedet” til venstre og ”nu-billedet” til højre. Således følger dine slides den klassiske visning af tid fra venstre om højre.
  • Vær tydelig omkring, hvor deltagerne skal lære nyt, og hvor de er på hjemmebane. ”Dette kender I allerede fra den tidligere… ”og ”Dette er nyt…”
  • Et sidste tip til god undervisningsteknik er, at når en ny funktionalitet er smart, så husk begejstring i din formidling fx. ”Jeg synes, at denne genvejsfunktion er rigtig god”. Ved at tydeliggøre dit subjektive ståsted med formuleringen ”jeg synes, at…” er du i din gode ret til at være begejstret. Undgå at tage patent på sandheden (”i virkeligheden er det jo… ”). Det øger risikoen for unødvendig debat med dem, som ikke deler din begejstring.

FREM I SKOENE, NÅR DU UNDERVISERBliv en bedre underviser og kursus i undervisningsteknik: Lær fra dig, så det virker!

Line Sander skrev speciale på RUC om, hvordan bibliotekarer gør, når de underviser. Hun er med til at undervise fagets udøvere i relationskompetence og i at lære fra sig på fem større moduler i vejle med over 100 deltagere i et nationalt kompetence-løft med titlen “Professionel udvikling i Det nye bibliotek”.

Hvad er vigtigt, når man skal undervise bibliotekarer i at lære fra sig?
Det, der får mine hormoner på højkant, er teknikker og værktøjer, altså metoder, der kan omsættes hands-on. Så når jeg underviser på kurser, er det i høj grad i den del af forløbet, der hedder »hvordan gør man så?« Jeg operatio­naliserer med deltagerne.

Jeg har teoriapparatet med mig, men der, hvor jeg gør en forskel, er ved at arbejde hen imod, at kursisterne kan få svar på spørgsmål som: »Hvordan håndterer jeg en Kloge Åge i un­dervisninger?« eller »hvordan  forbereder  man en god præsen­tation? «

Desuden har jeg efter en del års erfaring i biblioteksvæsenet stor respekt for det videntunge arbejde, der udføres af biblio­tekarer og andre ansatte på bibliotekerne. Blandt andet lærte jeg dem at undervise i borger.dk, hvor jeg var ude syv forskel­ lige steder og undervise i, hvordan man lærer at lære fra sig på dette område.

Hvad er udfordringen for bibliotekarerne, når de skol kunne lære fra sig i Det nye bibliotek?
Historisk set har det været en udfordring at skulle løfte læ­ringsopgaver på bibliotekerne. For det at træde ind i den meget ekstroverte (udadvendte, red.) rolle, har ikke ligget  lige  natur­ ligt til alle ansat t e. Det er meget spændende at  arbejde m ed, for uanset om man er ekstrovert eller introvert (indadvendt. red.), så findes der en række teknikker og værktøjer, som gør, at du kan håndtere

Er du voldsomt introvert, så kan det være frustrerende at have ekstroverte kursister, for de kæfter op hele tiden. Men der skal man forstå, at den ekstroverte borger, kursist eller bruger blot lærer, når vedkommende taler. Så kan man for eksempel lave summemøder undervejs , så de fem meget ekstroverte på kurset får den læringsmæssigeforankring ved, at de får lov til at tale om det, de lige har hørt. Sidder der så to introverte, så vil de måske blot bruge pausen til at sidde og reflektere.

Hvad går kompetenceløft-kurset i Vejle ud på mere konkret?
Det handler om, at man skal gå fra »collection to connection«, som Jonna Holmgaard (Styrelsen for Bibliotek og Medier, red.) har udtrykt det. Eller fra transaktion til relation, men i hvert fald fra samling til kontakt med brugerne.

Når bibliotekarer skal lære at lære fra sig , så er der en række forskellige parametre, de skal være opmærksomme på. Når vi står på et podie, har vi alle tendens til at være meget af sender­ orienterede. Men man skal være modtagerorienteret, og det er noget af det første, jeg sætter fokus på. Det vil sige, at du skal bruge meget energi på at agere efter, hvilken gruppe, du står overfor. Hvad skal de tilegne sig af viden? Hvad skal de tilegne sig af færdigheder? Og af holdninger, For eksempel ved borger. dk, skal brugerne kende baggrunden, og de skal vide, hvordan de navigerer rundt, så de kan downloade en blanket. Og så skal vi tale om påvirkninger i relation til holdninger. For det er ofte holdninger , der kan blokere i forhold til læring . jeg skal altså kunne se værdien af det, jeg laver på borger.dk . Jeg skal som borger opleve, at det ikke er farligt.

Hvordan bliver bibliotekarerne konkret bedre til at møde de unge brugere?
Noget af det, mange skal arbejde med er, hvordan de kommer ud over rampen med deres kommunikation. Hvordan de kan fastholde en 17-årig piges opmærksomhed. Hun er vant til, at det går stærkt. Så det handler om at være stærk til at fange opmærksomheden. Jeg bruger det , jeg kalder »Robbie Williams­ model/en«. Han starter sine koncerter med nummeret Let me entertain You, og det er ikke så dumt. For han laver en varedeklaration, og han fanger sit publikum. Jeg siger til kursisterne, at de gerne må bruge »en knivspids Robbie William s« i deres måde at agere på.

Har du et eksempel på det med Robbie Williams-effekten?
Lad os tage faget biblioteksorientering, ja undskyld, men gud, hvor lyder det kedeligt. Så allerførst: Kald det noget andet.

Nogle af kursisterne havde faktisk fanget modellen. De indledte med at stille sig op foran en 8. klasse og startede med at sige: »Godmorgen. Vidste I, at op imod en tredjedel af de elever, der går i 8. klasse, på et  tidspunkt  møder en ny kærest e på biblio­teket ?« Og så fortsatte hun: »Mit navn er Hanne Hansen, og jeg vil i løbet af de næste tre kvarter fortælle jer lidt mere om biblioteket, og hvad det kan bruges til.«

Så man kan sige, at hun der starter med afsæt i det klassiske Søren Kierkegaard- citat: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og frem­mest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Denne hjemmeside anvender 3. parts cookies til huske dine indstillinger og til at registrere besøgsstatistik. Mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk