Åbent Kursus
Økonomistyring og budgettering for ikke-økonomer
- KURSUS I GRUNDLÆGGENDE ØKONOMISTYRING
Økonomistyring er virksomhedens interne styringsredskab, som blandt andet bruges til at følge op på budgetter og som pejlemærke for hvordan det går virksomheden i forhold til de mål den har sat sig.
Mens årsrapporten udelukkende ser bagud, har økonomistyringen fokus rettet mod såvel fortid som fremtid. Hvor var det virksomheden hidtil har tjent eller tabt penge (så den kan undgå de værste fejltagelser og fastholde og udbygge de gode sider). Hvordan tegner fremtiden sig økonomisk (planer, budgetter og budgetkontrol). Det er af stor værdi i relation til fremtiden at orientere sig om virksomhedens tendenser og udvikling.
Derfor er økonomistyring naturligvis også meget forskellig fra virksomhed til virksomhed, ofte selv indenfor samme branche. Det er klart, at økonomistrukturen i en detailhandel er vidt forskellig fra en byggevirksomheds, der igen er forskellig fra en ordreproducerende virksomhedsstruktur – og så fremdeles.
Det betyder, at økonomistyringen og dermed budgetterne skal tilrettelægges ud fra den enkelte virksomheds behov og rapporteringsniveau.
Imidlertid er der generelle forhold, som gælder for al økonomistyring. Disse vil være grundlæggende for kursets indhold om økonomistyring. Herudover vil der i et vist omfang være mulighed for at tilgodese individuelle behov og ønsker fra de virksomheder, som deltagerne repræsenterer.
Forventes det af dig, at du skal kunne tale med om økonomi på et rimeligt niveau? Skal du rapportere om økonomi? Lave beregninger af rentabilitet (lønsomhed og priser)? Skal du kunne forstå og håndtere økonomiske problemstillinger, herunder opstille og kontrollere budgetter? Så er vores kursus i “økonomistyring og budgettering for ikke-økonomer” noget for dig.
Målgruppe for deltagere på “økonomistyring og budgettering”
Ledere og medarbejdere, der arbejder med budgetter og økonomi, uden nødvendigvis at have en uddannelse inden for området.
Kursus indhold
Kurset “økonomistyring og budgettering” giver dig blandt andet indsigt i:
Økonomisk styring
Styring på basis af fortid og fremtid
Økonomiske beslutninger
Faser i økonomistyringen
Budgetter
Budgetforudsætninger
Aktivitets-, kapacitets- og likviditetsbudgetter
Budgetmodeller
Budgetsimulation
Budgetprocedure, -ændringer, -revision
Resultatstyring
Væsentlige nøgletal
KPI – Key Performance Indicators
Full cost – ABC – Dækningsbidrag
Pris- og omkostningskalkulationer
Intern afregning og profitcenter
Opfølgning og rapportering
Budgetkontrol og –rapportering
Eksempler på økonomirapportering
Grafisk fremstilling
Varighed for kurset i økonomistyring og budgettering
Kurset kan med fordel gennemføres som eksternat over 1 dag med max. 12 deltagere.
I denne artikel fra kursets instruktør Sanne Marcus kan du allerede nu læse en praktisk guide til økonomistyring og budgettering.
Instruktører
Sanne Marcus
Varighed
Kurset gennemføres over 1 dag.
Kurset kan rekvireres af virksomheder og organisationer, dels i udvidet version over 2 dage og dels på engelsk.
Dato og Sted
Pris
1 dag: Prisen er DKK 4.300 excl. moms, incl. kursusmaterialer og frokost.
SUPPLEMENT AS yder en rabat på DKK 1.000 excl. moms for hver person fra jeres virksomhed, der yderligere tilmelder sig dette kursus. Denne rabat kan ikke kombineres med andre eventuelle rabatter eller kampagnetilbud.