ESG og ESG-rapportering: Vejen til en bedre verden og en stærkere økonomi

I en verden, der i stigende grad erkender behovet for bæredygtighed, er ESG og ESG-rapportering stærkt på vej til at indtage en meget central plads. Der er et voksende behov for at virksomheder også tager ansvar for deres indvirkning på både vores planet og samfund. ESG fungerer som en platform, som virksomheder og organisationer kan benytte til at rapportere indenfor de tre områder og derigennem give et mere nuanceret billede af virksomheden på andre parametre end udelukkende de økonomiske. Men hvad betyder det egentlig? Og hvorfor er det vigtigt?  

Hvad er ESG?

ESG står for Environmental, Social, and Governance, hvilket er tre centrale områder, der bruges til at vurdere virksomheders bæredygtighed og sociale ansvarlighed. Environmental (Miljø) omfatter virksomhedens indvirkning på miljøet og deres bestræbelser på at minimere negativ påvirkning. Social (Sociale forhold) dækker virksomhedens forhold til samfundet, med fokus på arbejdsforhold, menneskerettigheder, diversitet og inklusion. Governance (God selskabsledelse) refererer til virksomhedens interne kontrolstrukturer og praksisser, herunder gennemsigtighed, etik og ansvarlig ledelse. Samlet set udgør disse tre områder en ramme for at vurdere virksomheders langsigtede bæredygtighed og sociale indvirkning.

Hvorfor er ESG vigtigt?

ESG er vigtig, da det fokuserer på at minimere virksomheders belastning på miljøet, såsom reduktion af CO2-udledninger og beskyttelse af naturressourcer. Fokus på ESG kan være med til at sikre ordentlige arbejdsforhold, menneskerettigheder og fremme ansvarlig ledelse og etik. Disse tiltag er afgørende for at bevare planetens ressourcer og skabe en mere bæredygtig fremtid.

For virksomhederne handler det om mere end bare goodwill. ESG opfattes i dag af flere eksperter inden for området som en “license to operate” – det vil sige, at virksomheder, der ikke lever op til ESG-standarder, risikerer at miste tilliden og støtten fra både interessenter og samfundet generelt. ESG, og derigennem større fokus på bæredygtighed, kan være med til at drive innovation og udvikling i virksomhederne, når man skal tænke i nye løsninger. Desuden kan en stærk ESG-praksis og rapportering åbne døre for nye markeder og forretningsmuligheder, og dermed være med at forbedre virksomhedens langsigtede indtjening. Det kan desuden være med til at øge investorernes tillid, idet en række investorer aktivt søger virksomheder, der integrerer ESG i deres praksis, da det ofte er en indikator for langsigtet værdiskabelse.

Virksomheder der ikke er underlagt ESG-rapporterings krav

I første omgang rammer lovkravene om ESG-rapportering udelukkende de allerstørste virksomheder. Fra 2024 skal de største børsnoterede selskaber rapportere på ESG ud fra kravene formuleret i CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og ESRS (European Sustainability Reporting Standards). Over en årrække indfases de øvrige virksomheder efter størrelse, men det forventes at også de små og mellemstore virksomheder rammes indirekte allerede nu, såfremt de er en del af forsyningskæden til de store virksomheder, hvor ESG-rapportering er påkrævet.

Så selvom man som virksomhed ikke umiddelbart er underlagt ESG-rapporterings krav, vil man formentlig påvirkes indirekte via krav fra leverandører, partnere og/eller kunder. Derfor er det vigtigt og afgørende at være proaktiv in sin tilgang om implementering af ESG-initiativer. Opfordringen er at samarbejde med de store virksomheder, der kræver ESG-data, og være villig til at tilpasse sin praksis for at imødekomme deres behov.

Her er nogle af de overvejelser man i virksomheden kan gøre sig i forhold til ESG-rapporterings krav:

• Forstå og vurdere virksomhedens indirekte indvirkning (Scope 3-udledninger) og identificere områder med muligheder for forbedring.
• Samarbejde med interessenter og samarbejdspartnere for at indføre ESG-principper i hele forsyningskæden.
• Kommuniker åbent og ærligt om virksomhedens ESG-praksis og forpligtelser, selvom der ikke er nogen formelle krav.

Ved at prioritere ESG kan virksomheder ikke kun skabe værdi for samfundet og planeten, men også sikre deres egen langsigtede succes og levedygtighed, idet en stærk ESG-praksis og ESG-rapportering kan være en konkurrencefordel og åbne døre for nye forretningsmuligheder, selvom der ikke er nogen formelle krav til virksomheden.

Hvordan kommer man i gang med ESG-rapportering?

Når man som virksomhed tager hul på processen med ESG-rapportering er det en omfattende opgave, men det er en også vigtig proces for at demonstrere virksomhedens engagement i bæredygtighed og socialt ansvar. Det bliver som nævnt herover en væsentlig konkurrenceparameter og et vilkår for virksomheden.

Her er et bud på de trin, du kan følge for at komme i gang:

1. Forstå ESG: Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad ESG står for, og hvorfor det er relevant for din virksomhed. ESG omfatter en bred vifte af faktorer, der kan påvirke din virksomheds langsigtede bæredygtighed og omdømme.
   
   
2. Ledelsens engagement: Det er afgørende at ledelsen er engageret i ESG-processen og forstår dens betydning for virksomheden. Det er vigtigt, at der er en top-down-forpligtelse til at integrere ESG-principper i virksomhedens strategi og praksis.
   
   
3. Identificer relevante interessenter: Identificer interessenter, der kan have en interesse i din virksomheds ESG-præstationer og som direkte eller indirekte påvirkes af virksomhedens aktiviteter, herunder investorer, medarbejdere, kunder, leverandører, lokalsamfundet osv. Deres input og feedback vil være afgørende for udviklingen af din ESG-rapportering.
   
   
4. Identificer nøgleindikatorer: Identificer de vigtigste ESG-indikatorer, der er relevante for virksomhedens aktiviteter og interessenters forventninger. Disse kan omfatte faktorer som CO2-udledninger, affald, arbejdsforhold, diversitet og inklusion, bestyrelsesstruktur osv. Fokus bør her være på de områder, hvor påvirkninger og muligheder er størst.
   
   Lav en baseline-analyse, således at virksomheden har et faktabaseret grundlag for det, der fokuseres og rapporteres på. Grundlaget forbedres årligt, og beregningerne bliver bedre og mere præcise med tiden. Herudover kan der med fordel laves en Gap-analyse, der identificerer og kortlægger forskellene mellem virksomhedens nuværende praksis og bedste ESG praksis for at kunne identificere de områder, hvor der kræves forbedringer.

5. Identificer væsentlighed og dobbelt væsentlighed
   En via en væsentlighedsanalyse identificeres hvilke bæredygtighedsområder, der er de væsentligste for virksomheden at arbejde med og rapportere på med afsæt i forretningsmodel og virksomhedens værdikæder. Virksomheder skal kun levere ESG-rapportering på de bæredygtighedsområder, der er væsentlige for dem.
   
   I forlængelse heraf udarbejder særligt de større virksomheder ligeledes en dobbelt væsentlighedsanalyse, men den kan også være relevant for mindre virksomheder. Man taler om dobbeltvæsentlighed fordi væsentlighed skal ses fra to perspektiver for en virksomhed, henholdsvis påvirkningsvæsentlighed (hvordan virksomheden påvirker samfundet, herunder klima, miljø og mennesker) og finansiel væsentlighed (som er en vurdering af, hvad der har væsentlig betydning for virksomhedens udvikling, indtjening og resultat).

6. Dataindsamling og analyse: Når områderne er identificeret, indsamles data på de valgte ESG-indikatorer og de analysers med henblik på at evaluere virksomhedens præstationer og identificere områder, hvor der er behov for forbedring.
   
   
7. Vælg en rapporteringsramme: Vælg en passende ramme eller standard for ESG-rapportering, der passer til din virksomheds behov og mål. Der findes flere forskellige rammer såsom GRI (Global Reporting Initiative), SASB (Sustainable Accounting Standards Board), og TCFD (Task Force on Climate-related Financial Disclosures), der kan hjælpe med at strukturere jeres ESG-rapportering.
   
   
8. Udarbejdelse og offentliggørelse af jeres ESG-rapportering: Udarbejd ESG-rapporten baseret på de indsamlede data og analyser. Vær ærlig, transparent og inkluderende i ESG-rapporteringen for at opnå tillid og troværdighed hos interessenterne og omverden.
   
   
9. Kommunikation af resultaterne: Del ESG-rapporten med interessenter og offentliggør den på virksomhedens hjemmeside eller andre relevante platforme. Tag stilling til om tallene skal med i årsrapporten eller i en selvstændig bæredygtighedsrapport. Vær åben for dialog og feedback fra interessenterne.
   
   
10. Evaluering og løbende forbedringer: ESG-rapportering er en løbende proces, og det er vigtigt at fortsætte med at forbedre og finjustere ESG-rapporteringen over tid. Brug feedback fra interessenterne og evaluering af resultaterne til at identificere områder, hvor der er behov for yderligere handling eller forbedring.

Potentielle faldgruber

Der er dog en række faldgruber, som man som virksomhed skal undgå. Et af de mere oplagte er ”Greenwashing”, hvor virksomheder forsøger at skjule deres negative indvirkning bag overfladiske bæredygtighedsinitiativer. Der er stor fokus på Greenwashing i Danmark, og en række sager er da også endt hos Ombudsmanden, hvilket har medført bøder og dårlig publicity.

Det er også vigtigt, at virksomheden ikke isolerer deres ESG-initiativer fra virksomhedens kerneforretning, men inkorporerer dem, således at ESG-initiativerne bliver en integreret del af virksomhedens forretning og vision. Derfor er det afgørende at sikre, at ledelsen engagerer og involverer sig i ESG samt at der er en høj prioritering og opbakning til processen med at implementere og fastholde fokus på ESG og eventuelle ESG-rapporterings krav, så det bliver en integreret del af virksomheden.

I sidste ende handler ESG ikke kun om at opfylde krav eller undgå negative konsekvenser – det handler om at skabe en mere bæredygtig og ansvarlig fremtid for os alle. Ved at forstå betydningen af ESG og hvordan det påvirker vores liv og økonomi, kan vi alle spille en rolle i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Ved at integrere ESG-principper i virksomheder og beslutningsprocesser bidrager det til denne vision.

Forfatter: Sanne Marcus