Søg på Supplement
SUPPLEMENT Konstruktiv feedback – sådan giver du god kritik

Konstruktiv feedback – sådan giver du god kritik

5 gode tips til at give konstruktiv feedback

Som leder eller kollega kan det være gavnligt at give feedback, som anerkender modtageren og giver mulighed for udvikling og læring. At give god feedback kan imidlertid være en balancegang, men med lidt baggrundsviden og træning kan du blive godt klædt på til at mestre det mest basale. Så styrker du samarbejdet med modtageren, som samtidig får brugbar feedback at arbejde videre med, der kan gavne den fælles opgaveløsning.

Hvad er konstruktiv feedback?

Konstruktiv eller anerkendende feedback er konkret feedback med et fagligt og personligt læringspotentiale til en given indsats eller adfærd. Her får modtageren en brugbar tilbagemelding på sit bidrag, samtidig med at modtageren også bliver anerkendt for bidraget. En god og brugbar feedback er, hvor afsenderen har tolket situationen og tilpasset sin feedback til modtageren. Feedbacken kan gives til en adfærd eller håndtering af en specifik situation, som både modtageren og afsenderen kan lære af.

Hvorfor bruge konstruktiv feedback?

Den konstruktive feedback kan forbedre samarbejdet, udviklingen og kvaliteten, både i form af succesoplevelser ved positiv kritik og læringer ved konstruktiv kritik. Ved at give konstruktiv feedback bidrager du til, at modtagerens indsats bliver set, synliggjort og måske endda forbedret. Feedbacken fungerer med andre ord som en form for anerkendelse af modtagerens bidrag og rummer et udviklingsperspektiv.

Her får du en håndfuld gode råd til at give konstruktiv kritik til din modtager:

5 tips til at give feedback

  • Ret din kritik mod adfærden og ikke personen.
  • Vær objektiv i dit sprog uden værdiladede vendinger.
  • Undgå bebrejdende retorik og personrettet kritik, fx: ‘du er…’.
  • Vær specifik i din feedback – giv gerne eksempler.
  • Hav et begrundet eller løsningsorienteret fokus i din feedback.

Eksempler på konstruktiv feedback

God feedback indebærer en tilbagemelding om, hvad der konkret var godt eller mindre godt og er begrundet. Generelle kommentarer som: ‘Det var godt’ eller ‘det var dårligt’ rummer ingen læring for modtageren. Hvorfor noget lige præcis var godt eller dårligt, er vigtigt at få med, når du giver feedback til din modtager.

Eksempel
‘Den måde du stillede det spørgsmål på, lige i det øjeblik i samtalen, var fremragende’.

Konstruktiv feedback er både konkret, detaljeret og indeholder en udviklingsmulighed for modtageren og noget at arbejde videre med:

Eksempel:

 ‘Det ville være godt, hvis du så på patienten eller smilede lidt mere under samtalen’

Fremfor:

‘Jeg bryder mig ikke om dit ansigtsudtryk’

Hvad er konstruktiv feedback modellen?

Konstruktiv feedback-modellen, burger-modellen eller havmåge feedback. Konstruktiv feedback har mange navne, og der eksisterer et hav af mere eller mindre kreative betegnelser for konstruktiv feedback-metoder. Måske kender du også Joharis Vindue eller andre værktøjer og teorier. Der findes et væld af indgange til at arbejde med feedback og effektiv kommunikation, som hver især kan bidrage med mere eller mindre brugbare værktøjer og perspektiver på kommunikation, som du kan vælge at dykke ned i.

Hvorfor er det så svært at give feedback?

  • Manglende værktøjer til at give feedbacken 
  • Manglende feedbackkultur i organisationen
  • Barriere mod at give kritik

Når du bliver mere bevidst om, hvordan du giver eller får feedback, så forærer du din modtager, dig selv og din organisation værdifuld læring. Er du selv modtager af feedback? Lyt, lær og anerkend hensigten bag feedbacken og vælg, om du vil bruge feedbacken eller ej. Når du giver feedback, opsøger feedback og anerkender feedback, kan du selv bidrage til at skabe en sund feedbackkultur til gavn for alle. Med en praksisrettet viden om konstruktiv feedback kan du lære at give værdifulde tilbagemeldinger til din modtager.

Kom med på konstruktiv feedback kursus

Vil du gerne blive klogere på konstruktiv feedback i praksis? Så tilbyder vi kurser i konstruktiv feedback, hvor du både lærer at give og modtage konstruktiv feedback. SUPPLEMENT AS har udbudt kurser og foredrag til erhvervslivet gennem mere end 25 år og består af et team af dygtige undervisere med solid erfaring inden for formidling. Og det bliver sjældent kedeligt – for vi har den overbevisning, at læring også gerne må være sjov.
Du kan læse mere om vores kurser i konstruktiv feedback her

Denne hjemmeside anvender 3. parts cookies til huske dine indstillinger og til at registrere besøgsstatistik. Mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk