Nervøsiteten behøver ikke forhindre dig i at mestre den gode præsentation

Langt de fleste af os har prøvet det… Pludselig tager det ukontrollerbare nervesystem over, og troen på den gode præsentation, man har forberedt, er fuldstændig forsvundet. Det er der en ganske fornuftig forklaring på. Adrenalinen, der pumper ud i kroppen, kan fremkalde en nervøs følelse hos dig. Måske får du besvær med at styre stemmen, begynder at ryste let eller har svært ved at holde dit fokus i ro. 

Genkender du disse reaktioner og har lyst til at lære dig selv og din krop bedre at kende, så du kan levere en god og sikker præsentation, så kan du med fordel læse videre.

Din hjernes system påvirker muligheden for den gode præsentation

Først og fremmest kan det være en stor hjælp at forstå, hvorfor din krop reagerer, som den gør, og hvorfor det også er helt normalt at blive nervøs forud for en præsentation. Vores hjernes system er nemlig tudsegammelt og er indstillet til en verden, vi ikke lever i mere. Kroppens reaktionsmønster er en ren overlevelsesmekanisme, der overtager din krop, når stresshormonet adrenalin sætter skub i dine blodbaner. Dit hjerte pumper hurtigere, ilten suser rundt i kroppen og ud til hver en muskel, så din krop modtager de ressourcer, den skal bruge for at gå i en slags kamp-tilstand. Adrenalinen bidrager til, at din krop går i et alarmberedskab og er klar til kamp eller flugt. Med andre ord, så er det din krop, der fortæller, at du skal være opmærksom fordi, der er fare på færde.

Livet på savannen

Nervøsiteten er en del af vores trussels-angstsystem. Det er faktisk den del af hjernen, som er udviklet tidligst. Måske har du hørt om savanne-syndromet? Vores hjerne er skabt til det liv, der foregår på savannen og dermed en meget mere dyrisk tilgang, som passer til de færreste i den moderne verden. På savannen er der hele tiden en trussel fra andre dyr, og derfor er hjernen skabt til hele tiden at være på vagt. Så hvis der opstår noget faretruende, så udskiller kroppen adrenalin, så man enten er klar til at gå i kamp eller flygte fra en farlig situation.

Amygdala er den del af hjernen, der blandt andet aktiverer stresshormonet adrenalin. Det er som nævnt et urgammelt system og var stort set færdigdesignet for 50.000 år siden, og den del af hjernen har ikke udviklet sig i takt med evolutionen. Amygdala er den del af hjernen, der husker og genkalder, hvis du står i en situation, hvor du før har været bange, og bevirker, at du får den samme følelse og reaktion i kroppen, selvom der rationelt ikke er fare på færde. Har du haft en dårlig oplevelse før under en præsentation, hvor nervøsiteten og angsten tog overhånd, så er der en stor sandsynlighed for, at amygdala “fremkalder” samme reaktion hos dig igen. Som en modvægt lagres vores hukommelse heldigvis i et andet område af hjernen; nemlig hippocampus, der er i stand til at minde dig om at være rationel og huske dig på, at dit liv ikke er i fare, når du skal lave en præsentation foran et publikum.

Dét, du skal lære dig selv og din hjerne er, at bruge adrenalin-boostet positivt. For adrenalinen sikrer dig faktisk en ekstra skarphed og fokus. Men hvorfor er det så dårligt, når man skal mestre den gode præsentation, for det kræver netop skarphed og fokus? Det er dog heller ikke udelukkende negativt, at vi bliver nervøse, men det skal helst doseres og ikke tage overhånd, så kroppen går i baglås.

Få teknikkerne ind under huden

Der er hjælp at hente, hvis nervøsiteten spænder ben for dine formidlingsevner. Der findes præsentationsteknikker, der, når de mestres, kan hjælpe dig med at lave gode præsentationer med struktur og retning samt hjælpe dig med at håndtere nervøsiteten. Når du føler dig sikker i dit stof og i den gode præsentation, vil du formentlig opleve en større ro og overskud, når du stiller dig op foran et publikum. Der eksisterer en række tips til, hvordan du kan forbedre dig. Det handler om at få det indlært og inkorporeret i din forberedelse af præsentationer og ikke mindst at få trænet teknikkerne. Formålet med at få formidlingsteknikker ind under huden er, at du vil formå at formidle dit hovedbudskab klart og tydeligt samtidig med, at du sikrer den røde tråd. Det er en kunst i sig selv at kunne mestre den gode præsentation og formidling, men det kan læres.

Måske har du oplevet at blive undervist i et kedeligt og tørt emne, men fordi formidleren har formået at mestre den gode præsentation, så lærte du noget og fandt det ovenikøbet interessant. Omvendt kan man også blive undervist i et emne, der interesserer en meget, men fordi formidlingen ikke er levende eller skarp, så er det svært at holde koncentrationen og lytte efter. Måden hvorpå du formidler er helt afgørende, da det har afgørende betydning for, hvordan et hovedbudskab forstås og modtages hos modtageren.

Hvis du har et arbejde, hvor folk skal inspireres af din formidling, så kan det være oplagt at kigge på dine præsentationer og reflektere over, om der er brug for justeringer, så det kan blive endnu bedre. Måske er du leder, eller har et ansvarsområde, der indebærer, at dine medarbejdere eller kollegaer skal lytte til dig. Måske er du underviser eller vejleder og har brug for at få gnisten tilbage i dine præsentationer og forny dig, så dine budskaber kommer endnu bedre ud over rampen.

Kursus i den gode præsentation

Vil du gerne vide mere om, hvordan du kan lære at mestre den gode præsentation og undgå nervøsitet, så tilbyder Supplement blandt andet et kursus i præsentationsteknikker og personlig gennemslagskraft.