Frem i skoene, når du underviser
I Bibliotekar forbundets fagmagasin “Perspektiv” interviewes Line Sander om de udfordringer, som bibliotekarer står overfor både som formidler, underviser og kommunikator og ikke mindst bibliotekets rolle i dag og i fremtiden. Noget af det Line lægger meget vægt og fokus på, er de teknikker, værktøjer og metoder, der kan omsættes til hands-on, og i forlængelse heraf, hvordan det kan operationaliseres i praksis.
Find information om SUPPLEMENTs kursus i undervisningsteknik med Line Sander som underviser.
Læs artiklen herunder:
FREM I SKOENE, NÅR DU UNDERVISER
Line Sander skrev speciale på RUC om, hvordan bibliotekarer gør, når de underviser. Hun er med til at undervise fagets udøvere i relationskompetence og i at lære fra sig på fem større moduler i vejle med over 100 deltagere i et nationalt kompetence-løft med titlen “Professionel udvikling i Det nye bibliotek”.
Hvad er vigtigt, når man skal undervise bibliotekarer i at lære fra sig?
Det, der får mine hormoner på højkant, er teknikker og værktøjer, altså metoder, der kan omsættes hands-on. Så når jeg underviser på kurser, er det i høj grad i den del af forløbet, der hedder »hvordan gør man så?« Jeg operationaliserer med deltagerne.
Jeg har teoriapparatet med mig, men der, hvor jeg gør en forskel, er ved at arbejde hen imod, at kursisterne kan få svar på spørgsmål som: »Hvordan håndterer jeg en Kloge Åge i undervisninger?« eller »hvordan forbereder man en god præsentation? «
Desuden har jeg efter en del års erfaring i biblioteksvæsenet stor respekt for det videntunge arbejde, der udføres af bibliotekarer og andre ansatte på bibliotekerne. Blandt andet lærte jeg dem at undervise i borger.dk, hvor jeg var ude syv forskel lige steder og undervise i, hvordan man lærer at lære fra sig på dette område.
Hvad er udfordringen for bibliotekarerne, når de skol kunne lære fra sig i Det nye bibliotek?
Historisk set har det været en udfordring at skulle løfte læringsopgaver på bibliotekerne. For det at træde ind i den meget ekstroverte (udadvendte, red.) rolle, har ikke ligget lige natur ligt til alle ansat t e. Det er meget spændende at arbejde m ed, for uanset om man er ekstrovert eller introvert (indadvendt. red.), så findes der en række teknikker og værktøjer, som gør, at du kan håndtere
Er du voldsomt introvert, så kan det være frustrerende at have ekstroverte kursister, for de kæfter op hele tiden. Men der skal man forstå, at den ekstroverte borger, kursist eller bruger blot lærer, når vedkommende taler. Så kan man for eksempel lave summemøder undervejs , så de fem meget ekstroverte på kurset får den læringsmæssigeforankring ved, at de får lov til at tale om det, de lige har hørt. Sidder der så to introverte, så vil de måske blot bruge pausen til at sidde og reflektere.
Hvad går kompetenceløft-kurset i Vejle ud på mere konkret?
Det handler om, at man skal gå fra »collection to connection«, som Jonna Holmgaard (Styrelsen for Bibliotek og Medier, red.) har udtrykt det. Eller fra transaktion til relation, men i hvert fald fra samling til kontakt med brugerne.
Når bibliotekarer skal lære at lære fra sig , så er der en række forskellige parametre, de skal være opmærksomme på. Når vi står på et podie, har vi alle tendens til at være meget af sender orienterede. Men man skal være modtagerorienteret, og det er noget af det første, jeg sætter fokus på. Det vil sige, at du skal bruge meget energi på at agere efter, hvilken gruppe, du står overfor. Hvad skal de tilegne sig af viden? Hvad skal de tilegne sig af færdigheder? Og af holdninger, For eksempel ved borger. dk, skal brugerne kende baggrunden, og de skal vide, hvordan de navigerer rundt, så de kan downloade en blanket. Og så skal vi tale om påvirkninger i relation til holdninger. For det er ofte holdninger , der kan blokere i forhold til læring . jeg skal altså kunne se værdien af det, jeg laver på borger.dk . Jeg skal som borger opleve, at det ikke er farligt.
Hvordan bliver bibliotekarerne konkret bedre til at møde de unge brugere?
Noget af det, mange skal arbejde med er, hvordan de kommer ud over rampen med deres kommunikation. Hvordan de kan fastholde en 17-årig piges opmærksomhed. Hun er vant til, at det går stærkt. Så det handler om at være stærk til at fange opmærksomheden. Jeg bruger det , jeg kalder »Robbie Williams model/en«. Han starter sine koncerter med nummeret Let me entertain You, og det er ikke så dumt. For han laver en varedeklaration, og han fanger sit publikum. Jeg siger til kursisterne, at de gerne må bruge »en knivspids Robbie William s« i deres måde at agere på.
Har du et eksempel på det med Robbie Williams-effekten?
Lad os tage faget biblioteksorientering, ja undskyld, men gud, hvor lyder det kedeligt. Så allerførst: Kald det noget andet.
Nogle af kursisterne havde faktisk fanget modellen. De indledte med at stille sig op foran en 8. klasse og startede med at sige: »Godmorgen. Vidste I, at op imod en tredjedel af de elever, der går i 8. klasse, på et tidspunkt møder en ny kærest e på biblioteket ?« Og så fortsatte hun: »Mit navn er Hanne Hansen, og jeg vil i løbet af de næste tre kvarter fortælle jer lidt mere om biblioteket, og hvad det kan bruges til.«
Så man kan sige, at hun der starter med afsæt i det klassiske Søren Kierkegaard- citat: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.