Søg på Supplement
SUPPLEMENT Gode råd til at få styr på din virksomheds årsregnskab

Gode råd til at få styr på din virksomheds årsregnskab

Når man driver en virksomhed, findes der mange arbejdsopgaver og ansvarsområder, der skal holdes styr på. En del af ansvaret hos ledelsen er at få udarbejdet et årsregnskab, som giver et retvisende billede af, hvordan virksomhedens økonomiske situation er. Det udarbejdes af medarbejdere i økonomifunktionen (bogholdere, økonomaassistenter, regnskabsmedarbejdere, økonomichefer etc.), der varetager virksomhedens økonomiske område, herunder at bogføre, styre økonomien, opfølgning og udarbejdelse af regnskaber for virksomheden. Det kan du blive klogere på i denne artikel, hvor du også kan få gode råd til, hvad der er vigtigt at have styr på i forhold din virksomheds årsregnskab.

Få styr på virksomhedens grundlag for regnskab

  • Gem dine bilag
  • Hold styr på årsregnskab med digital bogføring
  • Hold dig opdateret undervejs i året med økonomien
  • Hyr en ekstern revisor
  • Meld dig på et kursus og få den nødvendige økonomiske viden

Disse punkter er nogle af de vigtigste råd, du bør have styr på, så du har et godt grundlag for at udarbejde din virksomheds årsregnskab. For at blive klogere på, hvad de enkelte råd dækker over, kan du med fordel læse videre.

Hold styr på dine bilag

Først og fremmest er det vigtigt løbende at have styr på sine bilag for at have et kontrolleret overblik over virksomhedens økonomiske forhold. Det er et lovkrav, at virksomheden har dokumentation for alt, der skal bogføres. Alle bilag og andet regnskabsmateriale skal derfor gemmes i mindst fem år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Pr. 1. juli 2024 er det et lovkrav, at virksomheder benytter et bogføringssystem med digital bilagshåndtering, som er med til at sikre orden i bogføringen, hvorfor det er en god ide allerede at implementere det nu – hvis virksomheden ikke allerede har gjort det. Digital bilagshåndtering gør det lettere for virksomhedsejere at genere et pålideligt og retvisende årsregnskab, som man har pligt til at udarbejde ifølge årsregnskabsloven.

Selve processen for bogholderi og regnskab kan gøres mere enkel og automatisk ved at benytte et regnskabsprogram. I forlængelse heraf er der mange støttesystemer, apps og ”robotter”, der automatiserer og dermed effektiviserer bogholderifunktionen. Hvis du er i en mindre virksomhed, findes der bogføringssystemer, der passer godt til det og omvendt, hvis du er i en lidt større virksomhed, så findes der programmer, som er bedre egnet til dette. Det kan eksempelvis være udbydere som Dinero, Billy, SAP, Uniconta eller e-conomic. I valget af regnskabsprogram er blandt andet behov, erfaring og præference vigtige faktorer.

I løbet af året skal virksomheden løbende sørge for at være opdateret på bogføringen og foretage de relevante og nødvendige afstemninger. Udarbejdelsen af årsregnskabet kan være en omfangsrig opgave, og derfor gør virksomhedens bogføringspligtige sig selv en stor tjeneste ved at løbende at være opdateret på bogføring og afstemninger og i det hele taget sikre et generelt overblik over økonomifunktionens opgaver og ansvar.

Få objektiv hjælp ude fra

Det er ofte en rigtig god idé at få ekstern assistance til det eksterne årsregnskab fra en godkendt revisor. Derudover vil en revisor være i stand til at rådgive dig som virksomhedsejer og/eller medarbejder i økonomifunktionen inden for et økonomisk og erhvervsmæssigt perspektiv.

I en virksomhed er der en række lovmæssige krav, man skal overholde i henhold til årsregnskabsloven. En ekstern revisor kan også bidrage med en omfangsrig viden om årsregnskabslovens bestemmelser, så han/hun kan hjælpe med at sørge for, at udarbejdelsen af din virksomheds årsregnskab udføres nøjagtigt og giver et retvisende billede.

Virksomheder inddeles i forskellige regnskabsklasser, hvori der følger individuelle krav, og derfor skal virksomheder i flere regnskabsklasser benytte en revisor. Virksomhedens regnskabsklasse vurderes blandt andet ud fra virksomhedens størrelse på omsætning, balancesum og antal ansatte. Herunder kan du se Erhvervsstyrelsens model ”de fire regnskabsklasser”.



Selvom en revisor kan rådgive og hjælpe til, så kan det stadig være en stor fordel for dig som virksomhedsejer eller medarbejder i økonomifunktionen at have en grundlæggende og solid forståelse for det økonomiske arbejde. Derfor kan det være gavnligt at deltage i kurser, hvor du opnår en bred forståelse for virksomhedens økonomiske forhold og kravene til årsregnskabet. Der findes flere kurser, hvor du kan opnå denne viden.

Få viden om årsregnskab og knæk koden

Hvis du sidder med et økonomisk ansvar og mangler viden til at forstå de helt grundlæggende principper, eller blot har et behov for at lære mere, så findes der et kursus, hvor du kan lære at knække koden for regnskabet. Måske vil du gerne tage styringen og klare det på egen hånd i stedet for at ansætte en økonomiansvarlig udefra. Et kursus kan give dig den læring, du ønsker med en regnskabsforståelse, der giver dig de nødvendige værktøjer til at kunne få en økonomisk indsigt. Mange lederes arbejde indebærer at kunne forstå kunder og leverandørers regnskaber, og derfor kan det være relevant at have den grundlæggende forståelse for at kunne udføre sit arbejde på fornuftig og betryggende vis. Hvis du har et behov for at opnå et dybere lag af analytisk viden om din virksomheds årsregnskab, så kan du også deltage i et kursus, der giver dig en dybere forståelse og værktøjerne til selv at kunne analysere årsrapporten. Hvis du ikke kan vente med at lære mere, kan du med fordel læse vores artikel med gode råd til regnskabsanalyse af årsrapporten.

Forfatter: Sanne Marcus

Denne hjemmeside anvender 3. parts cookies til huske dine indstillinger og til at registrere besøgsstatistik. Mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk