Søg på Supplement
SUPPLEMENT kursusudbudSamarbejde Konstruktiv feedback kursus
Åbent Kursus

Åbent Kursus

Konstruktiv feedback kursus

- GI´ INDSPARK, DER GØR EN FORSKEL

Konstruktiv feedback
– GI´ INDSPARK, DER GØR EN FORSKEL

Feedback er et billigt og effektivt værktøj! En sund og konstruktiv feedback giver resultater i forhold til samarbejde, udvikling og er med til at øge sammenhængskraft og trivsel på arbejdspladsen. Vi bør stille os selv og hinanden spørgsmålet: Hvad er årsagen til, at vi ikke oftere beder om feedback? Der kan være mange svar på, hvorfor vi ikke oftere benytter os af feedback. Nogle skal måske findes i den indre dialog: “Kan jeg tillade mig det?”,”Det bliver garanteret opfattet negativt!”, “Det gør alligevel ingen forskel!” eller “Så skal jeg til at ændre noget i min arbejdsdag.”

De fleste af os er faktisk interesserede i at skubbe på udviklingens vogn; bare ikke altid, når vi selv sidder i vognen. Vi giver mere feedback end vi beder om, og til tider ender den med blive ganske uhensigtsmæssig, hvis timingen, indholdet og kvaliteten er dårlig, som til firmaarrangementer og andre uformelle situationer.

På rette tid og sted og ikke mindst på rette vis kan feedback gøre underværker, flytte bjerge og sikre organisatorisk læring. Det kræver, at der i organisationen arbejdes målrettet med at få kortlagt: hvad konstruktiv feedback er, hvordan vi beder om feedback og hvordan det gives.

Feedback giver mulighed for at bidrage til din egen faglige udvikling. Og samtidig styrker det samarbejdet og teamets opgaveløsning.

Målgruppe til feedback kursus

Vores feedback kursus henvender sig til personer, der ønsker at styrke deres evne til give og modtage konstruktiv feedback med henblik på at udvikle teamet, sig selv og skabe resultater.

Kursus indhold

Dette kursus i konstruktiv feedback indeholder:

  • Puds Joharis vindue
  • Kender du Teflon Torben og Grethe Grådlabil
  • Dine pejlemærker: situationer, intention og reaktion
  • For hvis skyld giver jeg feedback?
  • Tør du tage ansvar, tør du bidrage? – magt og relationer
  • At tage imod feedback

På vores feedback kursus veksler vi mellem oplæg, dialog og øvelser, hvor det det teoretiske omsættes til konkret handling.

Kursus varighed

Vores kursus i konstruktiv feedback kan med fordel gennemføres som eksternat over 1 dag med max. 20 deltagere.

Denne hjemmeside anvender 3. parts cookies til huske dine indstillinger og til at registrere besøgsstatistik. Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk